Om Mig

Her kan du lære mig lidt bedre at kende. 

Mit navn er Desirée Grann. Jeg er 39 år og mor til tre fantastiske børn på 5, 6 og 13 år. 

Jeg er uddannet og certificeret sexolog og kærlighedsterapeut. Her har vi været nede omkring sexologi, men også omkring kærlighedsrelationer, menneskelig psykologi og terapi. 

Jeg har under min uddannelse fundet min interesse i kærlighedsrelationer, den menneskelige psykologi og terapidelen. Og helt grundlæggende, så ville jeg skære det helt ind til benet i forhold til kærlighedsrelationer. Her vil jeg have mit fokusområde på skilsmisseramte kvinder. Det at komme på benene igen og komme ud som et helt menneske. Og ikke mindst et nyere og mere selvsikkert mennesker med nye drømme og glæde i livet.

Dette kan være alt fra skilsmisseramte kvinder med hjertesorg til kvinder, der skal bryde eller har brudt deres forhold/ægteskab med en person med narcissistiske træk eller person med dysfunktionelle personlighedsforstyrrelse.

Jeg har valgt denne målgruppe, da jeg har fundet ud af, at jeg ser gaven i at dele ud af egne oplevelser og erfaringer. At jeg får en målgruppe med kvinder, hvor jeg kan sætte mig ind i deres sted, fordi jeg til dels er gået igennem de samme ting som denne målgruppe. Jeg er af natur en kvinde fyldt med empati og føler glæden i, at hjælpe andre mennesker. I dette tilfælde ville jeg også kunne bruge min sympati og medforståelse. Hvilket for mig er nøgleordene for min målgruppe og klienter.

Jeg har i mit liv haft en del med i bagagen, som jeg i dag ser som mine styrker og ting jeg kan betragte som livserfaringer.  Jeg er et meget åbent menneske, som gerne deler ud af mig selv både af styrker og svagheder, så jeg forhåbentlig kan vise andre, at på trods af modgang og svære tider, så er der altid et lys for enden af tunnelen. Dette vil fremgå af mine artikler, hvor jeg vil åbne op for sårbare emner, som forhåbentlig vil blive læst og give et smil på læberne.

Har du/I spørgsmål, så skriv gerne en besked og jeg vil svare så hurtigt jeg kan.

Ellers har jeg ikke andet end at sige “god læselyst” – Jeg håber min side fanger dig/jer <3

Scroll to Top